Tilmeldingsskema
Sejlerskolens priser
Dansk Sejlunion
om sejlerskolerne i Danmark

Har du en gammel søulk i maven, og drages mod det salte hav, eller synes du bare det er så smukt med det blinkende vand og de hvide sejl på fjorden? Så kan vi måske bringe dig et stort skridt nærmere dine drømme. Faaborg Sejlklubs Sejlerskole tilbyder to spændende sejlerkurser, et for begyndere og et for viderekomne.
Kurset for begyndere kalder vi duelighedskurset fordi det ender med mulighed for at gå op til den praktiske del af Duelighedsprøven for Lystsejlere, lystsejlernes kørekort. Den teoretiske del har du måske allerede, ellers kan vi anbefale at tage den som aftenskolekursus om vinteren. Vores praktiske kursus består af 15-16 øvelsessejladser, på en fast ugedag kl. 18:00. Kursisterne sætter sejl, styrer ind og ud af havnen, og øver sig bl.a. i mand-over-bord manøvrer. Alt, naturligvis, under kyndig og hyggelig vejledning.
Kurset for erfarne og viderekomne er et kapsejladskursus. Du skal have bestået den praktiske del af duelighedsprøven for lystsejlere i en sejlbåd, eller have nogle års sejlererfaring. Kurset består af deltagelse i 15-16 aftenkapsejladser i en af sejlerskolens L23’ere under kyndig instruktion af en erfaren kapsejler. Kurset gennemgår taktik, strategi, regler og trim af sejl og rig.
Et kursus i sejlerskolen kræver medlemskab af sejlklubben som koster kr. 440,- pr. ½ år (ægtefæller kr. 210,-), Et sejlerskolekursus koster 1450 kr. Du får også brug for et sæt regntøj, og et par søstøvler. Vi kan låne dig en redningsvest hvis du ikke har én. Alle er velkomne men, er du under 18 skulle du også overveje vores ungdomsafdeling hvor du kan lære at sejle sammen med andre børn og unge.
Vi starter 1. Maj, men optager elever løbende.
Hans-Ove Holmstrup tlf.62 61 33 48
Dave Munk tlf. 29 21 67 21