1. sejladsdag - lørdag den 12. august 2006
   Lørdag morgen var første stævnedag, og vejret havde ikke ændret sig meget, men solen var kommet frem. Det blæste jævnt 8 m/s og 10 m/s i pustene. Bølgerne var stadig meget store uden for den høje dækmole, så det blev besluttet at sejladserne skulle foregå i 'yderhavnen'. Det betød på den ene side, at der ikke skulle tages så meget hensyn til strømmen, som de mange meter tidevand skaber, men på den anden at der var mange spring i vindretning og styrke på banen.  

   Første sejlads fik Laust og Claudia den bedste start og lagde sig foran fra start. Derefter øgede de forspringet til GBR 352 sejlet af Becky og Dylan. Dylan er netop blevet nr. 2 ved VM for 29'ere, så det er gode sejlere de er oppe imod. En for hård skæring i en bomning satte en stopper for forspringet idet Laust og Claudia kæntrede. De fik dog meget rejst jollen op og sluttede som nr. 2 i sejladsen stadig pænt foran nr. 3. 

   I anden sejlads var vinden øget, og Laust og Claudia, der igen førte ved første mærke, tøvede med at sætte spiler. Det kostede dem førstepladsen - igen til GBR 352.  

   I tredje sejlads var Laust og Claudia igen først fra start og først ved første mærke, men på skæringssiderne blev det igen de store der løb af med sejren og slutresultatet blev som for de foregående sejladser en førsteplads til GBR 352 og en andenplads til Laust og Claudia. 

   "Vejrmeldingen for søndag, er uændret - meget vind - så alt tyder på, at vi igen sejler samme baner. Vi har ingen grund til at ændre meget ved vores starter og kryds, hvor vi klarer os rigtigt godt, men det ser ud til, at vi skal ændre vores taktik på halvvindssiderne og skære en smule mere, så det prøver vi. Sjovt nok synes vi, at vi sejler bedst med mindre vind, så det håber vi også, at vi får", siger Laust og Claudia.

 

Ankomst og træning
   Laust og Claudia's start ved EM i Holyhead, Wales har været præget af uheld og hårdt arbejde. Først afgang tirsdag med to dages rejse med bil og færge til Wales via Hook of Holland. Allerede onsdag aften læssede vi jollen af og torsdag morgen fik vi sat Dansk Sejlunions følgebåd i vandet. Så var det tid til at prøve farvandet. Der var en hård nordenvind og da vi kom ud forbi Holyheads meget lange dækmole viste der sig at rulle meget store bølger ind fra nordatlanten. Det var noget mere end de var vant til, men de håndterede båden fint. Vi sejlede dernæst ind bag molen igen og trænede mellem to mærker. Pludselig knækkedet der et vant, og derefter knækkede masten.  

   Nu var gode råd var dyre, for vi havde ingen reservemast, men ved hjælp af en masse flinke mennesker og endnu 600 km's kørsel til og fra Birmingham, lykkedes det os at skaffe en ny mast samme dag. Vi var dog først tilbage på hotellet langt over midnat. Nu havde vi på tre dage tilbagelagt knapt 2000 km med trailer, så fredag sov vi længe. Så var vi på masteværksted i nogle timer, da alle fald og beslag skulle flyttes fra den gamle til den nye mast. 

   Om aftenen kom vi atter på vandet og fik prøvet udstyret af, - og det holdt og virkede fint. Vi havde været i godt tid og nået at få båden klar til stævnet på trods af uheldet, og det blev fejret med et godt måltid mad i klubhuset.