Back to All Events

Sommersejlads


  • Faaborg Sejlklub 6 Lillestrand Faaborg, , 5600 Denmark (map)

Vi skal ugen igennem have det sjovt i og omkring vandet. Vi skal sejle hver dag! Vi skal lære nyt, vi skal prøve grænser af, vi skal lære nye venner at kende – og vigtigst af alt, skal vi have den FEDESTE UGE SAMMEN.

Hvornår: Mandag – Fredag d. 30. juni 2025 – 4. juli 2025

Hvad tid: Start hver dag kl. 10.00 – Klar til at gå hjem kl. 16.
Fredag slutter vi dog kl. 15

For de børn som har behov for det, vil det være muligt at tilkøbe morgen-SFO fra kl. 08-10 (morgen-SFO mod ekstrabetaling 250 kr)

Mødested: Faaborg Sejlklub, Lillestrand 6, 5600 Faaborg

Pris: 850 kr. for hele ugen.


Hvem kan være med?

Alle børn ca. 8 år og opefter er velkomne til sommersejlads, og vi håber på at se et bredt udvalg af både kendte sejlerbørn og også de børn som endnu ikke før har prøvet at sejle.
Vil tilpasser dagene, så alle kan være med – og alle kan lære noget nyt.
Har du ikke våddragt og svømmevest (redningsvest uden krave) selv, kan du låne det i sejlklubben.
Både har vi masser af, og skal i løbet af ugen afprøve flere forskellige bådtyper sammen og hver for sig.
Kan du ikke sejle når vi mødes mandag, kan vi love dig, at vi har lært dig at sejle når du går hjem om fredagen!
For sejlerbørn er intet vejr dårligt vejr – jo når det ikke blæser, men vejret er altid en vigtig medspiller og vi kan derfor ikke 100% tilrettelægge dagene på forhånd, men vi har en forventning om at vi i hvert fald skal;

• Lære hinanden at kende – og få masser af nye venskaber

• Lære eller blive bedre til at sejle selv

• Tage på ø-tur, hvor vi spiser madpakker og griller skumfiduser på stranden

• Prøve at sejle bane-sejlads – kapsejlads

• Ud at sejle i en rigtig kap-sejlbåd, som hvis vi tør - kan sejle rigtig stærkt

• Sejle til Klinten eller et andet sted og spise is

• Holde forældre-aften, hvor vi spiser sammen med søskende og forældre. Når dagens program for de tilmeldte børn (kl. 16) er færdigt vil der være kaffe, kage, aktiviteter og leg i vandkanten, som vi forventer familien har lyst til at være med til – torsdag d. 3. juli.

• Sove i sejlklubben fra torsdag d. 3. juli til fredag d. 4. juli (ligger fast)

Lyder det som noget for dig, så skynd dig at gå ind og tilmeld dig til en FED uge i Faaborg Sejlklub.
Vi glæder os til at se Jer og sender et mere detaljeret program ud, inden vi skal mødes første gang!

Venlig hilsen instruktørerne
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Laura på tlf. 26779248

Earlier Event: June 27
CB66 DM 2025