Sommersejlads – Kapsejlads & Teamrace
Hvornår: Mandag-Fredag d. 30. juni 2025 – 4. juli 2025
Hvad tid: Start hver dag kl. 10.00 – klar til at gå hjem kl. 16
Fredag slutter vi dog kl. 15
Mødested: Faaborg Sejlklub, Lillestrand 6, 5600 Faaborg
Pris: 850 kr. for hele ugen
Vi skal i løbet af ugen forbedre vores kompetencer på kapsejladsbanen – nøgleordene er Start & Fart.
Med udgangspunkt i den enkelte sejler, sætter vi et niveau hvor vi har fokus på at øge færdighederne så alle arbejder efter at nå deres fulde potentiale.
I løbet af ugen vil vi indlægge Teamrace (holdsejlads) for at introducere og kvalificere sejlerne til denne spændende del af optimistsejlads.
Vi differentierer sejlerne efter kompetencer og sejlteknisk niveau så alle vokser i rollen som Teamrace-sejlere.
Da det er sommerferie, vil der i ugens løb også være tid til hygge og fællesskab.
Hvem kan være med?
Sommersejlads – Kapsejlads & Teamrace er målrettet A-sejlere og erfarne B-sejlere.
Torsdag d. 3. juli holder vi forældre-eftermiddag og aften i sejlklubben.
Når dagens program for de tilmeldte sejlere (kl. 16) er færdigt vil der være kaffe, kage, aktiviteter og leg i vandkanten, som vi forventer familien har lyst til at være med til.
Vi slutter af med at tænde grillen og lave fælles buffet - og spise aftensmad sammen med søskende og forældre.
Torsdag aften er fælles overnatning for alle sejlere i sejlklubben.
Lyder det som noget for sig, så skynd dig at tilmeld dig til en FED uge sammen med andre A- og erfarne B-sejlere fra hele Danmark i Faaborg Sejlklub.
VI glæder os til at se Jer og sender flere informationer ud, inden vi skal mødes første gang.
Venlig hilsen Træner-teamet
Frederik Bløcher
Camilla Svensson
Oscar Thule
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Laura på tlf. 26779248